Velkommen til Vuggehaven i Nørregade
Vuggehaven er en selvejende, Rudolf Steiner inspireret vuggestue, placeret i hjertet af København, med fokus på sansning, efterligning og rytme.
Vi er en lille vuggestue, normeret til 46 børn.
Pædagogik
Rytme
Rytme er en vigtig forudsætning for al vækst. I rytmen oplever vi en genkendelighed og kan fordøje indtrykkene, som i et åndedræt, der veksler mellem ind- og udånding (aktivitet og ro).
Sansning
Med udgangspunkt i sansningen har vi forholdt os til, hvordan det fysiske rum fremtræder.
Efterligning
Barnets egen læringsmetode er efterligning. Derfor må vi voksne vise barnet en vifte af meningsfulde handlinger, som er værd at efterligne.
Legehave midt i byen
Hjertet i vuggestuen er på mange måder vores fine legehave. Legehaven bliver brugt både i løbet af dagen hvor forskellige grupper på skift går ned og leger. Når vejret tillader det, samles alle stuer typisk i legehaven om eftermiddagen. Som ordet legehave antyder er vores legehave en kombination af en legeplads og en have. Børnene har, i legehaven, rig mulighed for at følge med i og opleve årstidernes skiften, få jord under neglene og gynge eller rutsje på rutsjebanen. Legehaven danner desuden ramme for både Maj-, høst-, og Lanterne-festen.
Analog vuggestue
Vi betegner os selv som en analog vuggestue. Det udmønter sig i, at der generelt, er meget få elektroniske enheder at finde i vuggestuen og at kommunikationen i institutionen primært foregår via tale, ophængte info-sedler og dagbog. Vores analoge tilgang sikrer, at vi i høj grad er nærværende og til stede overfor børnene i institutionen.