Læreplan, tilsyn & fødevarekontrol
Vuggehaven læreplan 2021
Alsidig personlig udvikling:
Alsidig udvikling er essensen af vores fornemmeste opgave, men dette kræver også en gennemgående rød tråd i den pædagogiske praksis og en jævn faglig enighed omkring børneperspektivet. Dette kommer klart til udtryk i de rammer personalet i huset i fællesskab har været med til at forme gennem opdatering af ny viden i vores fag og en systematisk gennemgang af evalueringer af pædagogiske forløb, hvad går godt? Mere af det og hvad skal der arbejdes og justeres på, med henblik på at gøre skabe endnu bedre muligheder for børnene. For på den måde at have et vågent øje på egen praksis og på den måde sikre den pædagogiske kvalitet i sin helhed.
Ved den systematiske evaluering af aktiviteter med børn, har personalet også muligheden for at kunne arbejde særligt understøttende med de børn som kan opleve et eller flere forløb i sin dagligdag som værende særligt udfordrende og hvis behovet er der, er der mulighed for inddragelse af institutionernes tværfaglige team og eller forældre.
Mål:
Alle børn ses, holdes af og anerkendes
Børn har mulighed for at være en del af det fællesskab, der gør verden sjov og spændende
Børn skal lære at håndtere modstand og frustration
De voksne hjælper børnene til at rumme egne følelser og respektere andres
Børn skal lære at sætte grænser for sig selv og kunne sige til og fra
Social udvikling:
Her i huset er den frie leg tillagt en stor værdi, da vi har erfaring med, at børn efterligner, for at integrere en forståelse af den verden de ser, ved at lege den ind i deres børneunivers. Dette begreb: fri leg er de seneste år blevet overstykket af moderne begreber som målrettede kontinuerlige voksen styrede pædagogiske aktiviteter m.m. Det vil sige, at der generelt i det pædagogisk fag ikke har været en aktiv brug af begrebet, da det ingen værdi har haft, set ud fra statslige udspil omkring barndommen. Dette har vi i den grad fokus på retorisk, så vel som rent praktisk at formidle værdien af, fra nu af og langt ind i fremtiden.
Mål:
Børnene anerkendes og respekteres som de personer de er og de oplever at høre til fællesskabet
Børnene skal lære at begå sig i det offentlige rum, at lære de fælles regler og efterleve disse
Børnene hjælpes til at håndtere følelser, udtrykke empati og vise omsorg for andre
Børnene bliver en del af en gruppe, så de lærer, at fællesskaber er en styrke og at det giver tryghed
Kommunikation og sprog:
Der bør være et vis fokus på sproget som en generel helhedsorienteret indsats igennem dagen med børnene. Særligt er det vigtigt, at personalet er opmærksom på sin egen retorik over for børn, da retorikken oftest afspejler vores tilgang til hvad vi foretager os og er meget sigende om den voksnes forhold til barnet. Vi er i huset bevidste om, at den motiverende sætning klart har en mere konstruktiv indvirkning på, hvordan barnet oplever sig selv og hvad han/hun foretager sig.
Vi ved også at børn i alderen 0-3 år (vores målgruppe ) har svært ved at finde alternativer til, hvad de ikke må. Her er det den voksnes opgave at motivere til et alternativ, hvis adfærden hos barnet er uhensigtsmæssig. Ved at give barnet et alternativ oplever barnet en konstruktiv konflikthåndtering frem for eksklusion.
Derudover arbejder personalet også med at italesætte børns følelser og intentioner, da vi erfare, at det giver barnet ro at blive mødt i en følelse, man ikke selv kan sætte ord på.
Mål:
At give børnene mulighed for at udvikle deres sprog gennem hverdagsaktiviteter og gøre barnet bevidst om det sprog barnet bruger / ordforråd
At give børnene et alsidigt sprog – det sprog barnet modtager og forstår, sprogforståelse
At støtte og udvikle børns interesse og nysgerrighed i forhold til tegn, bogstaver, tal og symboler
At støtte børns sprog opmærksomhed i rim, remser, sange, sproglyde og udtale
Understøttende sprogstrategier:
Følg barnets interesse
Brug åbne spørgsmål
Vent på barnets svar
Fortolk og udvid, hvad barnet siger
Hjælp barnet med at sætte ord på
Illustrere ord, barnet ikke kender
Relatere til noget barnet kender
Udnyt de sproglige kompetencer barnet har i forvejen
Ret ikke direkte barnets fejl
Leg med sproget
Krop, sanser og bevægelse
Forskning peger på, at for at skabe rum for læring mentalt, skal man også have kroppen med, derfor forstår vi vigtigheden i ikke at begrænse børns bevægelses muligheder, tværtimod skal vi være bedre til at skabe rum for mere bevægelse i dagligdagen. Dette kræver situationsbetinget også et godt forældre samarbejde, eftersom det kræver en forståelse fra forældrenes side, hvilken beklædning der er godt at bevæge sig i som barn, hertil tænkes overtøj og fodtøj også ind som en væsentlig faktor. Det er derfor vores fornemmeste opgave at skabe et godt samarbejde med forældrene fra starten af deres vuggestuetid, så at fokus på dette bliver et gennemgående tema igennem barnets institutionsliv.
Mål:
Styrke børnenes fysiske og psykiske sundhed
Give børnene motoriske og sanselige udfoldelsesmuligheder
Børns fysiske sundhed styrkes bl.a. via fokus på ernæring, hygiejne og bevægelse
Støtte barnet i at videreudvikle kroppens funktioner i både fri leg og gennem tilrettelagte aktiviteter
Give barnet kendskab til kroppen og støtte det i at udvikle forståelse og udvise respekt for egne og andres kropslighed
Natur, udeliv og science
På 1. og 2. sal ( mellem grupperne og store gruppen) prioriteres det fra personalets side at komme ud hver formiddag mellem kl 10-11.
I foråret og sommeren prioriterer vi også at være udendørs om eftermiddagen og frem til luk.
Denne struktur prioriteres ikke så fast på stueetagen (mindste gruppen) eftersom deres søvnrytmer er lidt mindre strukturerede, da de er lidt yngre. Dog prioriteres det, at de ældste børn på stueetagen også kommer ud om formiddagen, i det omfang de kan rumme det.
I vores hus er børn ude i alt slags vejr. Dog prioriterer vi som personale ikke at gå ture i nærområdet, da vi mener at legeplads livet er mere trygt og har større mulighed for, at det enkelte barn kan udfolde sig og selv have medindflydelse på, hvad han /hun er optaget af, når der leges ude end man vil kunne tilbyde på en tur i vores lokalområde som er indre by.
Mål:
Børn har mulighed for at opleve glæde og varieret sanseindtryk ved at færdes i naturen året rundt
Børn erfarer naturen som rum for leg for derigennem at tilegne sig forskellige erfaringer med natur, naturfænomener og miljø
Børn opfordres til at vise omsorg for naturen og miljøet
Børn får førstehåndsindtryk af dyr, planter og naturens materialer
Kultur, Æstetik og fællesskaber
Da vores hus er inspireret af Rudolf Steiner, tager vi udgangspunkt i nogle af de æstetiske aspekter man bl.a. kendetegner fra det antroposofiske miljø. Dette ses typisk i måden man udsmykker/indretter rum på. Her er der en rød tråd i de blide farver og rolige billeder af naturen og eventyr. Børn har også adgang til tegning i dagligdagen og til maling ved særlige højtider som påske, hvor der her males på æg( på første og anden sal) på stueetagen (de mindste) tegnes med efterårs farver på papir i efteråret. Første og anden sal er med til at farve eller oliere deres egen lanterne til Lanternefesten.
Den røde tråd i vores Rudolf Steiner præget pædagogik, kommer også klart til udtryk gennem måden vi formidler husets traditioner på, ved eksempelvis Høstfest, Maj fest, Lanternefest og ved juletid i form af det musiske og advent samling.
Mål:
At børnene får kendskab til traditioner og dansk kultur
At børn stifter bekendtskab med egen skabelses kraft
At børnene får indblik i andre kulturer / traditioner
At børnene får mulighed for at mødes og eksperimentere
Evaluering af læreplan 2021
I Vuggehaven vuggestue er systematisk refleksion af vores pædagogiske praksis et øget fokus punkt. Dette er kommet til udtryk i forbindelse med udarbejdelsen af de nye styrkede læreplaner, dette har skabt et rum for at personalegruppen har fået tid og mulighed for at kunne fordybe sig i pejlemærkerne og på den måde startet et fundament for pædagogisk refleksion, i en lidt mere systematisk form end hidtil har været normen. Det blev i den forbindelse ret tydeligt at refleksionsarbejdet kræver fordybelse, og fordybelse kræver tid, den tid skal der skabes rum for. Derfor er personale møder, stuemøder og personale dag også sat i spil til netop dette formål.
Vi har også valgt at introducere SMTTE modellen som et konkret redskab, til at implementere og evaluere på pædagogiske indsatser. TOBI (Trivsels skema som skal udfyldes to gange om året pr. barn) er også noget der bliver prioriteret mere tid til at kunne arbejde med. Ydermere har en del af personalet også været på sprogkursus for at styrke huset generelt i forhold til sprogstimulering i dagtilbud og på den måde givet personalet et fælles afsæt rent fagligt. Målet er at fortsætte udviklingen af systematiseringen af refleksioner og evaluering i det pædagogiske arbejde og på den måde sikre den pædagogiske kvalitet i praksis.
Konkret eksempel på brugen af SMTTE-model:
Dette eksempel tager udgangspunkt i en planlagt morgensamling, med fokus på sang. Her kommer de to læreplanstemaer i spil: Krop, sanser og bevægelse samt Social udvikling.
Tidligere har morgen samling / sang været en stillesiddende aktivitet som foregik oppe ved bordet efter formiddagsmaden. For at få flere sanser i spil blandt børnene og gøre dem til aktivt deltagende i aktiviteten og få kroppen i spil, rykkede vi aktiviteten fra bord til gulv. Eksempel på hvordan SMTTE-modellen blev inddraget i udarbejdelsen af evalueringsprocessen ved ændringen af morgensamlings forløbet:
Sammenhæng
Da vi på daværende tidspunkt ikke kunne benytte os af legepladsen pga. ombygning, havde vi et øget fokus på bevægelse generelt eftersom trappe/ gang og udendørs leg blev begrænset i en periode.
Mål
Vi har her taget udgangspunkt i de to udvalgte læreplans temaer: Krop, sanser og bevægelse samt Social udvikling.
Tiltag
Klar og tydelig fordeling af de voksnes roller; Én der styrer aktiviteten, én der understøtter og én der agerer pædagogisk bagdør (for de børn som har brug for at trække sig eller af andre årsager har brug for særlig støtte). Børnene får på skift lov til at byde ind med et sangvalg, der er intet krav til at skulle vælge men alle får muligheden.
Tegn
Børnene er deltagende, oplever medbestemmelse, genkender fagter og de faste rutiner, der er tilknyttet aktiviteten. Børnene bliver bekendte med turtagning og behovsudsættelse. Derudover følelsen af sammenhæng, tilhørsforhold, fællesskab og det at være en god ven i forbindelse med at kunne hjælpe og give plads til vores venner.
På sigt forventes, at den pædagogiske bagdør er mindre aktiv i forhold til, at børnene nu er trygge ved aktivitetens forløb.
Evaluering
På baggrund af grundig løbende analyse af aktiviteten med henblik på SMTTE er vi nået frem til den konklusion, at jo tydeligere de voksne fordeler deres roller/ansvar imellem sig, jo tydeligere bliver rammen for børnene. Jo mere kontinuitet der skaber genkendelighed, jo mere tryghed og trivsel som er forudsætningen for al læring.
Lige netop denne aktivitet er inkluderende for hele gruppen på tværs af diversitet, da man kan deltage på flere niveauer.
Læreplanstema: Social udvikling
Børnesyn
Drage omsorg for børnene og samtidig stimulere og udfordre dem. Børn opfattes som kompetente og selvstændige, men har brug for omsorg.
Ved at inddele børnene i små grupper giver det os bedre mulighed for at vejlede dem og det har givet fine resultater i forhold til at se en rigtig god udvikling i deres kompetencer og drage omsorg fo,r (for,) at de får mulighed for udvikling.
Dannelse og børneperspektiv
Børn skal høres og tages alvorligt, vi skal invitere barnet til at være aktivt deltagende, så børnene selv er med til at skabe læring.
Sang på gulvet har givet gode muligheder for at få inkluderet de børn som ellers kan have svært ved at komme rigtigt ind i legen og fællesskabet. Dette vil vi også være opmærksomme på at få aktivt udbygget til andre aktiviteter.
Leg
Legen har en værdi i sig selv men skal ind imellem rammesættes, støttes og guides for at alle børn kan være med og legen udvikler sig positivt.
Vi vil begynde at lave flere styrede aktiviteter i forhold til alder og udviklingsniveau, for at tilgodese alle børnene og de kan se sig som en del af et fælles legegrundlag. Der skal dog også være plads til den frie leg og dens udfoldelse børnene imellem.
Læring
Læring sker både gennem den frie leg børnene imellem, men også gennem pædagogiske aktiviteter fremmer vi børnenes udvikling og læring.
Der er læring gennem hele dagen, alle dagens situationer er potentielt læringsfremmende. Vores fokus skal så være at gå fra det potentielt udviklende, til at støtte børnene og udfordre dem gennem alle dagens små læringsmiljøer, både børnene imellem, men også den enkeltes personlige udvikling. Det er vores opgave at finde ud af, hvad der motiverer børnene til at lære.
Børnefællesskaber
Al leg, dannelse og læring sker i børnefælleskaber, som det pædagogiske personale fastsætter.
Dagen igennem er børnene i forskellige fællesskaber, vores opgave er at få alle børnene inkluderet i de fællesskaber der skabes, både spontane men også voksenstyret.
Pædagogisk læringsmiljø
Det pædagogiske læringsmiljø skal tilgodese børnenes forskellige udviklings udgangspunkter og NUZO (Zonen for nærmeste udvikling).
Vi skaber et miljø hvor børnene lærer, at det er godt at være selvhjulpen. Vi støtter børnene og er opfordrende i vores arbejde med at udvikle børnene socialt og fysisk. Vores indsats er fælles bestemt, men alligevel er den individuel i forhold til det enkelte barn. Vi vil samme sted hen med børnene, men på forskellige måder.
Forældresamarbejde
Vi samarbejder med forældrene på den måde, at vi opfordrer forældrene til at følge op på det arbejde vi laver med børnene, at få tøj af og på, spisesituationer, gå på trapper, at dele lydspor med forældrene omkring årstidssangen, osv. Derudover tilbyder vi samtaler med forældrene for at nå det fælles mål; barnets gode udvikling og trivsel.
Børn i udsatte positioner
Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan det pædagogiske læringsmiljø tager højde for børn, i udsatte positioner, så børnenes trivsel og læring fremmes.
Vi er meget opmærksomme på børnene i udsatte positioner, at få hjulpet dem til at udvikle de sociale kompetencer. Vi har ikke børn af kronisk syge, misbrugere osv., men børn med sociale vanskeligheder er også i en udsat position.
Sammenhæng
– til de øvrige stuer i huset (eks. Hobbitterne). Vi arbejder med at børnene er udviklingsmæssigt klar til rykket til de øvrige stuer i huset. Socialt, fysisk og psykisk. Så målet er, at børnene er så selvhjulpne, som det er muligt for det enkelte barn.
Hvor ser vi os stærke og bevidste i vores arbejde? Hvor ser vi os mindre stærke og bevidste i vores arbejde?
Få øje på børnene og få sat noget mere struktur på vores indsats, i forhold til de børn der kan have gavn af en ekstra indsats. Dette vil vi gøre ved at inddele børnene i mindre grupper og gennem voksen styrede aktiviteter, for at få inkluderet dem som har brug for lidt hjælp til at komme ind i børnefællesskabet. Ved at vi er sammen på små områder, har vi haft noget lettere ved at få øje på de børn, som har brug for en ekstra indsats, hvilket jo er positivt. Tage arbejdet op til evaluering på stuemøder og personalemøder.
Læreplanstema – Krop, sanser og bevægelse
Forældresamarbejde
Hvilket tøj er godt at have på i vuggestuen, både for barnet og for os. Fokus på at snakke med forældrene om, hvad der er optimalt af tøj og fodtøj, allerede under indkøring.
Leg
Vi tilbyder forskellige former for aktiviteter, som stimulerer forskellige sanser og motoriske færdigheder hos børnene. Sang og bevægelse, med tydeligt kropssprog og mimik, som børnene kan spejle sig i og lære gennem. Gentagelser, som gør det genkendeligt og trygt for børnene og giver en forudsigelighed.
Læringsmiljøer
Vi har indført en daglig rutine omkring optakten til spisesituationen (frokost), hvor vi hver især har nogle roller, som gør at vi har fokus på børnenes læring, motorik og selvhjulpen hed. Børnene får ro og nærvær fra én voksen, som guider og hjælper dem med at vaske hænder og komme på plads ved bordet, hvor en anden voksen sidder og synger med dem.
Hvor ser vi os mindre stærke og bevidste?
Pædagogiske læringsmiljø – Selvhjulpen – Vi skal blive bedre til at være bevidste om, hvad barnet selv kan og hjælpe og guide dem til et godt læringsmiljø, hvor der er mulighed for udvikling og læring. Når vi hjælper børnene til at udvikle sig i nærmeste udviklingszone og understøtte barnets egne ressourcer og initiativ, passer vi også på os selv, så vi kan arbejde i mange år. Vi vil have mere fokus på at hjælpe hinanden med at huske at barnet selv kan, fx selv gå til og fra skiftesituationer, eller lade børnene øve sig i at drikke eller spise selv. Nogle gange kan vi godt være lidt for hurtige til at hjælpe, for at det er nemmere eller hurtigere.
Læreplanstema: Kommunikation og sprog
Læring
Vi har stort fokus på at sætte ord på alt hvad vi gør og alt hvad barnet gør, i fx skiftesituationer, madsituationer osv. Vi arbejder anerkendende og sætter ord på barnet følelser, for at udvikle deres alsidige personlige udvikling, så de får en forståelse for, hvem de er og at deres følelser er legitime. Vi skal kunne rumme barnet følelser og på en anerkendende måde få barnet til at føle sig tryg og have tillid til, at vi som voksne vil hjælpe dem i sårbare situationer, når de har det svært.
Forældresamarbejde
Vi er gode til at informere og snakke med forældrene, og give konstruktive beskeder om ting vi ønsker en øget opmærksomhed på, og et fælles fokus/tilgang til. Tydelig kommunikation er vigtigt, så der ikke opstår misforståelser og forvirring om sårbare situationer. Vi bruger ekstra tid på at snakke med forældrene især under indkøringsperioden, hvor nye forældre skal lære, hvordan det er at gå i institution, da det ikke kun er børnene som skal indkøres, men også forældrene. Her bruger vi en anerkendende tilgang til forældrene, og prøver at møde dem i deres følelser og svære tanker omkring at give deres små guldklumper til os.
Hvor ser vi os mindre stærke og bevidste?
Pædagogiske læringsmiljø – Når vi står i en presset situation, hvor vi enten er for lidt hænder eller der sker uforudsigelige ting, kan vi handle uhensigtsmæssigt i forhold til at komme med formaninger eller irettesættelser af børnenes adfærd, frem for at bruge den motiverende sætning.
Læreplanstema: Kultur, æstetik og fællesskaber
Forældresamarbejde
Vores nye dagbog, hvor vi skriver dokumentation om dagens forløb med b.la. pædagogiske aktiviteter og andre beskeder til forældregruppen. Vi har valgt et æstetisk udtryk som er i tråd med stuens atmosfære, for at viderefører den gode æstetiske og rolige stemning for forældrene, da det også er grundstenen i vores Rudolf Steiner inspirerede pædagogik.
Dannelse og børneperspektiv
Atmosfæren smitter af på børnenes grundstemning, de æstetiske rammer på stuen, med malerier på væggene og dæmpet belysning, gør det hyggeligt og hjemligt for børnene.
Hvor ser vi os mindre stærke og bevidste
Læringsmiljø – Vi kunne godt blive bedre til at lave aktiviteter som er mere målrettet årstiden, når der fx er efterår, kan vi have efterårs ”værksted”, hvor naturen og årstiden er i fokus.
Inddragelse af forældrebestyrelsen
Forældrebestyrelsen har gennemlæst lærerplanen og evalueringen. De bragte forslag og rettede det færdige materiale.
Tilsynsrapport
Du kan se vores nyeste tilsynsrapport og læse mere om det pædagogiske tilsyn på Københavns Kommunes hjemmeside her: