Praktisk information

Fravær skal meldes inden kl.09.00

Af hensyn til planlægning af vikardækning ved sygdom og ferie er det vigtigt at kende fremmødet. Derfor skal der gives besked inden kl.09:00, hvis barnet holder fri eller er sygt. Der kan evt. lægges besked på vores telefonsvarer.

Giv besked hvis barnet hentes af andre end forældrene

Husk at give besked i vuggestuen, hvis barnet bliver hentet af andre end forældrene. Udlevering af barnet til andre end forældrene, uden forudgående aftale må ikke finde sted. Det er forældrenes ansvar at informere vedkommende om barnets praktiske forhold så som garderobeplads, barnevognsrum, stue, etage og andet.

Hvad sker der hvis et barn ikke bliver hentet?

Hvis et barn ikke er afhentet ved lukketid, vil vi først forsøge at kontakte forældrene. Hvis det ikke lykkes, skal vi kontakte den Sociale Døgnvagt, tlf.: 33 17 33 33.

Madplaner

Ugens madplaner hænger på opslagstavlerne

Læs venligst opslag ophængt i vuggestuen

Vi forventer, at forældrene vil gøre sig umage med at læse de forskellige opslag vi hænger op. Nogle af disse opslag er permanente og retningsgivende og andre vedr. begivenheder omkring årstiderne.

Skiftetøj

Det er vigtigt, at I som forældre er opmærksomme på brugbart skiftetøj i barnets kurv.

Overtøj og fodtøj

Overtøj og fodtøj skal variere i forhold til årstiderne og ved overgangen fra en årstid til en anden er det nødvendigt med forskellige typer overtøj og fodtøj.